Velkommen

Jeg tilbyder rådgivning, måltagning til og fremstilling af proteser og ortoser.

Jeg laver kropsbårne hjælpemidler til brugere med en lang række fysiske handikaps såsom amputation, gigt, polio, cerebral parese (CP), rygmarvsbrok, rygmarvsskader, muskeldystrofi, frakturer, medfødte anormaliteter og diabetes. 

Jeg leverer branchens bedste service og garanterer:

  • Konsultation inden for 3 arbejdsdage – ved akutte problemer bestræber jeg mig på at servicere dig samme dag
  • Første prøve af dit hjælpemiddel senest 5 arbejdsdage efter afstøbning

Du er altid velkommen til at tage kontakt for at få en uforpligtende snak. 

Du kan enten få konsultation i mit bandageri, i dit hjem eller på din arbejdsplads. Ved at møde dig i dine vante omgivelser, får jeg det bedste indblik i dine behov – og samtidig er det lettere for dig! Jeg kører på hjemmebesøg i hele Danmark.

Det er en stor beslutning at vælge, hvem der skal fremstille dit hjælpemiddel og disse bliver stadig mere avancerede. Jeg har mange års erfaring med at udvikle alternative specialløsninger i tæt samarbejde med brugeren. Jeg er altid opdateret med den nyeste viden og har et stort netværk at trække på, så jeg kan opfylde netop dine behov. 

Jeg hjælper gerne med at søge om bevilling til dit hjælpemiddel
Klik her og læs mere om serviceloven.

Brian Lousdal

Jeg er uddannet ortopæditeknikker og senere bandagist. Det betyder, at jeg håndterer det praktiske teknikarbejde og det mere teoretiske bandagistarbejde. Jeg udfører mange tilpasninger og reparationer på stedet, hvilket giver en hurtig og forhåbentlig tilfredsstillende service.

Erhvervserfaring

1996-1999                 Ortopæditeknikker, lærling

2000-2002                 Ortopæditeknikker

2002-2005                 Bandagistuddannelse

2005-2007                 Turnuskandidat

2007-2011                 Bandagist

2011-2014                 Chefbandagist

2014-                         Hjælpemiddelskonsulent for Forsvaret

2014-                         Stifter af Bandagist Kompagniet

Andre aktiviteter

2002-2007                 Medlem af Uddannelsesrådet, Danske Bandagister

2002-                        Medlem af ISPO - International Society of Prosthetics and Orthotists

2010-2012                 Medlem af den videnskabelige programkomité, Nordisk
                                  Bandagist Kongres

2011-                         Vejleder for turnuskandidater

2011-                         Medlem af Bestyrelsen, Team Wounded Racing (veteranprojekt)

2011-                         Bandagist, Soldaterprojektet, Dansk Handikap Idrætsforbund

2013-2015                 Medlem af den videnskabelige programkomité, Nordisk
                                  Bandagist Kongres

Kurser og certifikater

2006                           ”Ultraflex”, dynamiske ortoseled

2007                           “SWACH”, hofteledsortose

2008                           ”C-leg”-certificering, computerstyret knæledsprotese

2011                           ”E-mag”-certificering, elektronisk knæledsortose

2011                           ”ODFS PACE”-certificering, elektrisk stimulation af dropfod

2013                           ”Symbionic Leg”-certificering, computerstyret knæleds-
                                   og fodprotese

2015                          "C-leg 4”-certificering, computerstyret knæledsprotese